Generelle vilkår

Nordic Growth Market (org. nr 556556-2138), tilbyder konkurrencedeltagerne at tage del i Investor-DM i overensstemmelse med de nedenstående vilkår. Når deltagerne registrerer sig i konkurrencen, så accepterer og godkender de nedenstående vilkår. NGM anbefaler deltagerne at læse vilkårene nøje igennem inden registrering.

Særlige konkurrencevilkår for Investor-DM

  1. Investor-DM
  2. Deltager i Investor-DM
    1. Depoter
    2. Lande
    3. Aldersgrænse
  3. Handel
  4. Investor-DM’s værdipapirer
    1. Handelsstop
    2. Afnotering
  5. Courtage
  6. Opdatering af kurser, toplister m.m.
  7. Begivenheder, som kan påvirke det underliggende aktivs kurs
  8. Vindere i Investor-DM
  9. Trøstepræmie
  10. Gevinst
  11. Konkurrencejury

1. Investor-DM

Investor-DM er en konkurrence, som arrangeres en gang om året af Nordic Growth Market (NGM) på webstedet Investor-DM. Konkurrencedeltagerne handler med fiktive penge, men til faktiske kurser. Kun personer, som er registrerede som deltagere i konkurrencen i overensstemmelse med disse vilkår kan deltage. Konkurrencens regler fremgår af vilkårene og er desuden beskrevet under menupunktet Om Investor-DM.

2. Deltagere i Investor-DM

Det er gratis at deltage i Investor-DM, dog kræves det, at deltagerne i konkurrencen registrerer sig via registreringsformularen på konkurrencens hjemmeside. Ved at godkende disse vilkår accepterer deltagerne, at NGM gemmer disse oplysninger. De godkender samtidigt, at konkurrencens samarbejdspartnere og sponsorer kan kontakte dem via e-mail fremover.

Ansatte hos NGM må ikke deltage i konkurrencen.

2.1 Depoter

Hver deltager får adgang til et depot på konkurrencens startdato. Depotet bliver synligt, når deltageren har logget ind, hvilket kan gøres på startdato. Det er kun tilladt at deltage i konkurrencen med ét registreret depot per person.

2.2 Lande

Det er kun tilladt at deltage i konkurrencen og gøre krav på en eventuel gevinst i det land, hvor deltageren er registreret i folkeregistret.

2.3 Aldersgrænse

For at deltage i Investor-DM og kunne gøre krav på en eventuel gevinst, skal deltageren være fyldt 18 år.

3. Handel

I Investor-DM tager deltageren del i udviklingen i råvarer, index og aktier. Det gøres ved hjælp af børshandlede investeringsprodukter: dvs. Bull & Bear certifikater, og Mini Futures BEST/Unlimited turbos.

Konkurrencens mål er, at deltagerne skal forsøge at skabe et så højt afkast som muligt i deres portefølje i konkurrenceperioden. Under konkurrencen har deltageren adgang til et depot til en værdi af 1 000 000 fiktive kroner. Deltageren køber og sælger børshandlede investeringsprodukter, som er noterede på NGM’s markedsplads NDX. Handlen sker til faktiske kurser, men med fiktive penge.

Mens konkurrencen foregår, kan deltagerne købe og sælge værdipapirer et ubegrænset antal gange for at opnå den størst mulige værdistigning. Deltagerne starter med et depot til en værdi af 1 000 000 fiktive kroner.

I ordrevinduet opdateres prisen på værdipapirer hvert femte sekund og i databasen opdateres prisen endnu oftere. Prisen sættes på det tidpunkt, som købet går igennem i databasen, kan derfor være forskellig fra den pris, som vises i ordrevinduet.
Handel i værdipapirer er mulig i NGM-børsens åbningstider, hvilket er på hverdage undtagen weekend kl. 08:00 – 22:00.

Et værdipapirer må ikke overstige 25 procent af porteføljens værdi på købsstedet.

Under konkurrencen kan deltagerne oprette deres egne grupper sammen med andre deltagere. Man kæmper så mod de andre gruppedeltagere. Alle deltager dog enkeltvis i hovedkonkurrencen.

4. Investor-DM’s værdipapir

De værdipapirer, som optræder i konkurrencen, er noterede på listerne Certificates og Knock-Outs på NGM-børsen.

4.1 Handelsstop

Deltagere kan ikke handle med værdipapirer, som er lukket for handel ved konkurrencens begyndelse eller med dem, som eventuelt kan blive lukket for handel i løbet af konkurrencen. Værdipapirer, som bliver lukket for handel i løbet af konkurrencen, vil stadig findes i deltagernes depoter, indtil handlen optages igen. Hvis/når handelslukningen ophæves, så vil værdipapiret kunne købes og sælges til gældende priser. I tilfældet af, at en handelslukning skyldes en knock-out-hændelse, så vil værdipapiret tages ned fra deltagerns depot den efterfølgende dag. Hvis der sker knock-out i et værdipapir i løbet af konkurrencen, så vil dette blive værdiløst, uden restværdi.

4.2 Afnotering

Et værdipapir, som bliver afnoteret, vil blive tvangssolgt på afnoteringsdagen og kan ikke blive handlet efter afnoteringsdagen.

5. Kurtage

Der er ingen kurtage på de fiktive transaktioner.

6. Opdatering af kurser m.m.

Deltagere handler til de gældende købs- og salgskurser i værdipapirerne. Opdatering af toplister sker fyra gange om dagen, kl. 12:50, 17:35, 20:05 og 22:05. Værdien af porteføljerne er baseret på dagens slutpris (købsprisen) i de respektive værdipapirer. Priser på værdipapirer, som er med i konkurrencen, vises i realtid på handelsdagen.

7. Begivenheder, som kan påvirke kursen på det underliggende aktiv

Kursen på et underliggende aktiv kan påvirkes af flere forskellige begivenheder på børsen. Eksempler på sådanne begivenheder kan være split, nyemission og ekstraordinært udbytte. Emittenter håndterer disse begivenheder på forskellig vis og vi henviser derfor til de respektive emittenters hjemmeside for flere oplysninger. Alle de ovennævnte begivenheder, som kan påvirke aktiekursen, sker i forbindelse med opdateringen efter børsens lukketid.

8. Vindere i Investor-DM

Den deltager, som har den største procentuelle værdiudvikling under hele konkurrenceperioden efter den sidste opdatering om aftenen d. 9 februar, vinder hovedkonkurrencen.

Konkurrencekalender
Hovedkonkurrence: 29. januar – 9. februar 2024

9. Trøstepræmie

Alle, som vil være med i konkurrencen om trøstepræmien, skal angive et forslag til et børshandlet produkt, som endnu ikke er tilgængeligt på det danske marked ved at e-maile til contact@ngm.se med emnet ”FEEDBACK”. Efter at svarene er kommet ind, vil deltagerne blive kontaktet for at svare på tre vidensspørgsmål om børshandlede produkter. Vinderen af konkurrencen vil være den deltager, som vores ekspertpanel bedømmer til at foreslå det mest relevante finansielle instrument for det danske marked, og som desuden har svaret korrekt på vidensspørgsmålene.

9. Gevinst

Tilmelding til Investor-DM er personlig, hvilket indebærer, at gevinster udbetales til den person, som står som ejer af vinderdepotet. Gevinster kan ikke byttes til kontanter eller andre gevinster. Eventuel gevinstskat betales af vinderen. NGM har ret til at tage udleverede konkurrencegevinster tilbage, hvis eventuelle uregelmæssigheder såsom manipulation bliver opdaget.

Man kan godt tilmelde sig, efter at konkurrencen er begyndt, men hvis du har oprettet dig fra 2. februar, så kan du ikke deltage i konkurrencen om hovedpræmierne.

10. Konkurrencejury

Investor-DM har en jury bestående af to repræsentanter fra NGM, som afgør eventuelle tvister og uoverensstemmelser angående konkurrencen. Juryens beslutning kan ikke ankes. Juryen består af:

– Magdalena Hartman, Nordic Growth Market
– Rania Ekberg, Nordic Growth Market
– Joel Boija, Nordic Growth Market
– Oskar Lindberg, Nordic Growth Market

 

E-mail: contact@ngm.se

Held og lykke!

//Investor-DM

  • Twitter

  • PARTNERE

    Hovedsponsorer

    bnp

    Samarbejdspartnere

  • © Nordic Growth Market NGM AB 2022. All rights reserved | Privacy policy | Generelle vilkår

    Font generated by flaticon.com. Under CC: SimpleIcon, GraphBerry, Freepik